Steen Rasmussen fra Skovbjergparken har i foreløbig 18 år fulgt de skiftende U13-hold hos IFS
i tykt og tyndt
Ikast Der findes talrige fodboldfans i Danmark, men ikke ret mange - om nogen - som Steen Rasmussen fra Ikast.
Siden 1991 har han fulgt IFS?s skiftende U13 hold - det, der tidligere hed Lilleput Mester.
Tre aftener om ugen er Steen på plads til træning, og han svigter sjældent holdet, når der spilles kampe. Heller ikke, når de foregår udenbys. Som den største selvfølge sættes han sig ind i en af privatbilerne, når der køres til udekampe.
- Der var en dag, hvor vi skulle til Silkeborg og spille. Steen plejer at komme i god tid, men han var der ikke. Vi ventede et kvarter over tiden, og så kørte vi. Da vi kom til Silkeborg, stod Steen og ventede på os. Han var cyklet derud, fortæller Lars Jeppesen, der var træner for Lilleput Mester i 1999. Han er i dag træner for U14 og U15.
Lars Jeppesen får stadig e-mails fra Steen, hvori denne eksempelvis beder Lars Jeppesen fortælle lidt om klubbens nye trænere. Steen og Lars kommunikerer derimod ikke verbalt.
Ordløs
Steen er i det hele taget ikke meget for at bruge sin stemme - derfor er den også lidt rusten. Men han har tre, fire fortrolige voksne, som han svarer kortfattet, hvis han bliver spurgt om noget meget konkret.
Steen Rasmusen er 47 år og autist. I over 30 år har han boet på Skovbjergparken i Ikast, der i dag et kommunalt bo- og aktivitetstilbud for voksne med autisme og andre udviklingsforstyrelser.
Det har tidligere hedder Erhvervsskolen og Skovbjergskolen og været en amtsinstitution.
Steen har sin egen lejlighed og mulighed for at komme i et fællesrum for beboerne i hans afdeling, Egely.
Han fravælger gerne andre ting for at komme til fodbold.
- Det betyder meget for ham, og vi gør alt, hvad vi kan for, at det skal lykkes. Det er så unikt, det Steen har sammen med drengene. Det findes nok andre steder, men jeg kender ikke til det, fortæller socialpædagog Jesper Kristensen, der er en af de få, Steen taler med.
Under interviewet med Folkebladet, rejser Steen sig et par gange fra sin plads ved bordet og går over og hvisker Jesper et par ting i øret, som pædagogen så kan sige videre til avisen.
Steen får som regel lov til at deltage i mester-spillernes leg med bolden, inden den seriøse del af træningen.
I starten kunne han kun sparke en »tåhyler«. I dag har Steen forbedret sin sparketeknik. Kampråb er han også med til, og så er han skrap til at gå til hånde.
Tur til Tyskland
Fodboldentusiasten har været med på U13?s træningslejr i Vorgod, og han har været med til stævne i Friedrichstadt.
De senere år har Steen desuden været med IFS-holdet til Vildbjerg Cup. Her fylder han blandt andet vanddunke og holder styr på bolde og trøjer. For indsatsen er det blevet til flere medaljer, der hænger i en krog på værelset. Det er ved siden af opslagstavlen med avisudklip om mesterholdets præstationer.
Under cuppen i Vildbjerg, som Steen deltog i, var vejret meget, meget varmt. Fodboldspilerne drak litervis af vand. En væske, Steen absolut ikke bryder sig om.
Spillere og trænere undrede sig over, at Steen ikke drak noget.
- Den ene dag var Steen væk. Vi fandt ud af, at han havde været oppe at handle, da han kom hjem til værelset med en bærepose fra Fakta. Steen sover ikke mere end fem timer på en nat, og ved 2-tiden satte han sig op og skyllede en liter æblejuice ned. Samme procedure udspillede sig ved fire, fem-tiden, så varmen havde altså også gjort ham tørstig, fortæller Lars Jeppesen.
- Sammen med fodbold-drengene får Steen et socialt kick, som han egentlig ikke burde kunne få, fortæller Jesper Kristensen med adresse til, at autister normalt ikke indgår i sociale sammenhænge på lige fod med andre mennesker.
Personalet på Skovbjergparken blander sig ikke i Steens interesse for fodbold. Det er noget, han får lov til at have for sig selv - en slags helle, forklarer Jesper Kristensen, der har stor ros til overs for både spillere, trænere, ledere og forældre, der tager Steen ind som en naturlig del af kliken. Selv om det sker, at forældrene kigger lidt første gang, de ser, denne anderledes krølhårede type, som uden at sige en lyd går hjemmevant rundt i klublokaler og på plæner.
Det siger sig selv, at Steen kender en forfærdelig masse mennesker i Ikast. Han og Jesper Kristensen går blandt andet i fitnesscenter sammen. En dag, var der en voksen mand, der sad og svedte på en motionscykel. »Hej, Steen« råbte manden, da de to fra Skovbjergparken kom ind. Den voksne motionist viste sig at være en af de første lilleputter, Steen gik til fodbold med.
- Det er vigtigt, det kan være sådan i en by som Ikast, hvor vi fra Skovbjergparken er så synlige i bybilledet. Steen er en form for ambassadør for stedet, siger Jesper Kristensen.
Måden, nogle autister opfører sig på og ser ud på, gør, at de ofte bliver drillet.
Sådan er det ikke for Steen.
- Jeg har aldrig hørt et ondt ord fra de drenge, han følger til fodbold. Aldrig noget med »æv-bæv«. Det, synes jeg, er fantastisk flot, siger Jesper Kristensen, som føjer til, at de 12-13 årige fodbolddrenge også profiterer ved bekendtskabet.
- Det er en fantastisk indsigt, de får i Steens verden. Der kommer også noget, den anden vej.
Jesper Kristensen har via mail har stillet Steen et par spørgsmål om fodboldinteressen.
Stabil arbejdskraft
Steen svarer, at han synes, det er bedst, når han får lov til at spille lidt bold med drengene, inden de går i gang med at træne rigtigt. Og til kamp, har Steen det bedst, når mesterholdet fra Ikast FS trækker det længste strå.
Hver dag går den fodboldinteresserede ikastbo på arbejde på Lundgaarden i Ikast, et beskyttet værksted, hvor Steen har haft 25 års jubilæum. Også her er han stabil.
- Han tager glad af sted hver morgen. Han har været der så længe, at han får lov til en masse ting udover arbejdet på træværkstedet. Steen kører i banken, handler ind og skriver en del rent på computer. Steen er et jern til at skrive, siger socialpædagog Jesper Kristensen, som også kan fortælle, at Steen har en eksamen, der svarer til 10. klasses niveau. Derudover har han på aftenskole lært fem sprog. Og han kan godt finde på at cykle 50-60 kilometer, inden han møder på arbejde.
Steen har også en motionscykel på sit værelse.
Det betyder ikke, at Steen er helt fri for problemer med badevægten. Om sommeren er han glad for vaffelis, og ellers det Guldbarre, han sværger for.
Men, rar, som han er, kan han kan sagtens finde på at dele chokoladen med resten af kliken på U13.
Idéen til at forære Steen en original fodboldtrøje, opstod i kredsen af trænere og forældre omkring U13-holdet.
Trøjen er betalt af klubben, og den bliver flittigt brugt.
Det samme gør bolden med alle autograferne på.