ikastfs

Drengedrømmen - Tillykke Javakar !

IFS Klubnyheder
19. januar 2011 - 09:09 af: Morten Jokumsen

Mandag d. 10. januar 2011 er en dag, som altid vil stå i Ramjavakar Yogathas alias Javakar`s alias Java`s erindring - på denne aften, rundt om et veldækket bord og en atmosfære præget af varme og en forventningsfuld glæde, underskrev Javakar og hans moder, under på årets første årgang 96 akademikontrakt med FCM........

 En kontrakt, der sikrer Javakar 3 år, hvor han på et rigtig højt plan fortsat kan udvikle sig hen imod en af hans store drømme - at kunne løfte den gyldne bold - Ballon d'Or samt sikre gode karakterer i sit kommende skoleforløb 

Men hvem er denne danske 15 årige fodboldspiller med tamilske rødder. Som 5 årig startede han med at spille fodbold og med tiden har han arbejdet sig frem fra det bagerste geled som sweeper og frem til hans nuværende placering som angriber - en placering, hvor han beskrives af Claus Steinlein, som den mest målfarlige spiller i den danske årgang 1996. Foruden den enorme opbakning fra hans familie, beskriver Javakar Ikast FS som en klub, hvor trænere, ledere og spillere har haft en stor indflydelse på hans udvikling som fodboldspiller, fysisk såvel som psykisk. Javakar viste sit talent som 12 årig. Godt nok var han lynhurtig, men det som var mest bemærkelsesværdig var hans teknik, samspillet med hans medspillere samt blikket for spillet. Som 13 og 14 årig blev hans hurtighed og teknik et våben i sig selv, og den eneste fare på en fodboldbane var ikke hans direkte modstander men hans egen dovenskab. Flankeret af træner Lars Jeppesen, udviklede Javakar sig yderligere og opmuntret af Lars` træneregenskaber, har Javakar igennem sit talent og hårdt arbejde med mange timers selvtræning, fortjent sin titel som akademispiller på FC Midtjyllands Fodbold Akademi. Javakar hviler dog ikke i sin succes, og er klar til at arbejde endnu hårdere for at nå sit ypperste mål - at blive verdens bedste fodboldspiller.

Ikast FS, trænere, ledere og spillere, ønsker Javakar hjertelig tillykke med sin kontrakt og Javakar og hans familie skal vide, at Ikast FS med stolthed vil glæde sig til at følge ham i sin videre færd på det grønne græstæppe