ikastfs

U-15 A1 - Måbjerg IF 12-3

Kampreferat
18. august 2010 - 19:18 af: Alex Hulgaard Christensen

Så gik turneringen igang. Målsætningen er helt klart fra drengenes side, at vi vil være dominerende i vores pulje og evt. rykke op i mester 2 rækken til foråret. Første modstander er oprykker B-rækken, hvor vi forventede et holde, der ville have stor moral og gå på mod.

 Det viste sig også at være rigtig, med nogle store drenge på centrale steder på banen. Men det skulle hurtig vise sig, at vores omgang med bolden og høje pres på banen, ikke var noget de var vand til, og ikke kunne følge med i vores tempo. Så allerede efter 3 min. lavede Frederik Kruse vores første mål efter hurtigt 1-2 spil uden for boksen. Måbjerg var dog stadig optimistiske, og brusede stadig frem mod os. Dette udnytte Ahmet rigtig godt i vores omstillings spil efter bolderobring, og på bare 10 min. Havde han lavet hattrick til 4-0. Herefter falder vi meget i niveau og tillader alt for mange fejl og bliver meget krampagtige i vores spil. Måbjerg får reduceret til 1-4 på tåbelige individuelle fejl. Resten af halvlegen bliver der dirigeret og råbt en del fra sidelinjen, for at få spillerne op i omdrejninger igen. I de sidste 5 min får vi lukket kampen helt, hvor Kruse og Phillip gør det til 6-1 til halvleg. I halvlegen laver vi 3 uskiftninger, og rokerer en del rundt på spillerne i løbet af halvlegen, hvor Dogan, Morten 2, Kruse, Daniel og ?mini? laver målene i 2. halvleg, og mange spillere får masser af selvtillid.

Et rigtig godt resultat, hvor vi endelig får lavet en masse mål, og spiller til tider noget rigtig godt og hurtigt fremad rettet fodbold. Vi skal være rigtig glade og stolte af det vi præsterede i denne kamp, men vi skal stadig være ydmyge og udvikle os. For der er meget der skal blive bedre, hvis vi skal opfylde vores målsætning. Drenge, en kamp varer altså 2 x 35 min, og selvfølgelig er det svært over en hel kamp, at holde hovedet koldt. Men vi skal blive bedre til det, og minimere vores fejl, så vi ikke får dumme mål imod os.

Vi vil gerne fremhæve Kruse for en flot kamp, der arbejder godt både frem og tilbage i banen og samtidig er målfarlig. Rigtig gode debuter til Daniel K. og Frederik K. Godske der spiller med ro og tålmodighed i forsvaret. Ahmet der er utrolig målfarlig, men dog stadig skal scorer flere mål på hans chancer.

Nu er vi i gang drenge. Der er meget mere i os endnu. Vi skal stadig arbejde hårdt på trænings banen, og næste kamp bliver noget helt andet. TILLYKKE MED SEJREN.

Med venlig hilsen

Træner teamet