Holdopdeling
Inden kampene starter, det vil sige omkring den 1. april, vil der blive udleveret holdsedler / turneringsplan, med nøjagtige kamp tidspunkter for det enkelte hold, for perioden 1. april indtil sommerferien.
Efter sommerferien udleveres nye holdsedler / turneringsplan for efterårssæsonen.
Trænerne forbeholder sig ret til at flytte spillerne under hensyn til træningsflid, sociale hensyn og lignende.
Kampe
Turneringskampe har en varighed af 2 x 40 minutter.
Efter udekampe er det er krav, at alle spillere tager bad inden hjemtransport.
Der benyttes altid benskinner til kampe.
Der henstilles til, at man møder op til tiden, og afbud meddeles træneren i god tid forud for kampen. Når I modtager kampplanen så gennemgå den nøje, så I kan være på forkant med hvornår der spilles, og eventuelle afbud derfor kan gives i rigtig god tid.
Kørsel
Kørsel til udekampe foretages af forældrene. Det er et krav, at alle drenge i bilen er placeret og fastgjort efter færdselslovens regler.
Der udleveres en turneringsplan omkring den 1. april. På den er også skrevet hvem af forældrene der kører til de enkelte kampe. Er man sat på til kørsel, men ikke kan, så bedes forældrene selv bytte indbyrdes.
Vask af kamptøj
På turneringsplanen, er der også skrevet hvem af forældrene der vasker tøj efter de enkelte kampe. Spilledragt medbringes til næste kamp.